Torsdag i Æblehavnen.
I frokostpausen i dag, hørte jeg nogle af de andre kollegaer tale om en konflikt. Da der havde været en konflikt med Søren, Muhammed og Sofie ude i børnehaven, Søren og Muhammed mener ikke at Sofie kan køre gravko, fordi hun er en pige, Muhammed mener at Sofie ikke kan fordi det gør hans mor ikke, hun er bare der hjemme og laver mad og gøre rent. Og Søren mener ikke at Sofie kan kære gravko fordi det gør hans mor heller ikke, men hun sidder på kontor, det ender så med Muhammed slår Sofie med en skovl.
Jeg lytter så med til hvad de andre kollegaer siger, og høre så de begynder at snakke grimt om Muhammed og sige at det har været det sammen med en som hedder Abdul. Og der bliver sagt at "det er synd for Muhammed at hans forældre er indvandrer". De har et forkert syn på verdensbillede og menneskesyn, de genarelleisere at alle indvandrer er ens, og har en fordom til kulturen. Det kunne lige så godt være en alm dansk dreng i børnehaven som havde kommet i samme konflikt ude på legepladsen.
De ser det alle sammen på forskellige måde, nogle syntes det er synd for Muhammed han har muslimske forældre og det kan bla være fordi de kan have haft andre episoder med nogle indvandre, som måske ikke har været så gode og derfor bliver deres verdensbillede dannet på denne måde. Og når en anden siger at det er det samme for der har været noget ligne med en der hedder Abdul det er også deres menneskesyn, det kan også være personen som siger det, har haft en episode med nogle indvandere før, og alt hvad man ser og oplever får man et verdensbillede af og det menneskesyn. Det har måske dømt indvandere til at ikke være særlig ordenlige, og det er hvad de måske har op levet før hen, og derfor danner sig et menneskesyn.
Og det samme når der er en som siger "Søren er da ikke bedre end Muhammed, hans holdninger er da også oldnordiske"
Det er jo forskelligt hvordan vi alle ser på tingene, vi har haft hver vores opvækst og har lært forskellige ting og har fået holdninger, og opdraget forskelligt, derfor ser vi måske ikke på tingene på sammen måde, man danner sig meget ud for sine forældre og dem man er omgivet af end til man bliver stor nok til selv at have holdninger, derfor siger Søren og Muhammed og det som det gør, det er det de ser hjemme fra, de kan ikke gå ud fra andet, når det ikke er fortalt til dem. Så kunne man så tage en snak med dem Søren og Muhammed bagefter, for at forklare at sådan hænger tingene ikke sammen, men det er jo så en anden side af sagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar